Knud Erik Brinkmann 70 år.

Settermanden som blev Ruhårsmand.

Efter mange år med settere valgte Knud Erik for et par år siden at skifte til ruhår. Ja – han købte så lige en ruhår til sønnen samtidig – nu man alligevel var ude at undersøge markedet.

Knud Erik har fra første entre i Område Fyn formået at skabe kontakter og venner blandt de fynske hundeførere.
Når vi afholder sociale arrangementer er der altid fuld opbakning fra hele hans familie – de kommer som regel og siger tak for, at vi "passer ham" et par gange om ugen.

På trods af at Knud Eriks dåbs-attest er lettere gulnet, så kan han faktisk stadig både høre efter og lære noget. Skiftet til ruhår gjorde, at han måtte til at "tænke hund" på en helt ny måde.
Og der håber vi, at vi har kunnet bidrage med vores erfaringer.

Vi håber alle du får en rigtig god dag og et stort tillykke med dagen den 12. juni.

På fynboernes vegne -
Hanne og Jørgen.