Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: HOLD NU DA FOR FANDEN KÆFT.....

HOLD NU DA FOR FANDEN KÆFT..... 6 år 11 måneder siden #41

  • AnnetteRasmussen1
  • AnnetteRasmussen1's profilbillede
I må godt nok undskylde udtrykket "Hold nu da for fanden kæft", men helt ærlig, jeg bliver led og ked af det, når jeg går ind på vores forum og læser hvad der bliver skrevet. BROK - BROK - BROK, kom dog med konstruktiv kritik, og send forslag til bestyrelsen, istedet for de altid sure opstød. Og prøv da at skrive i en sober tone, istedet for at sende haglbyger ned over bestyrelsen konstant.
Giv dem noget at arbejde med.
Det er da ok at man ikke er tilfreds med alt, men uanset hvad de gør, er der altid nogen der vil syntes det er træls. De gør det da ikke for egen vindings skyld, men fordi vi har nogle rådne æbler iblandt os, som ødelægger tingene for os andre, og derfor er vi nødt til at sætte en vis standard for vores avl.
Det eneste vores bestyrelse har vedtaget i år siden generalforsamlingen er, vores ruhår skal have bestået ræveslæb for at komme i avlsregisteret, ja og hvorfor ikke, vi praler med at vores ruhår kan alt. Og så har de sat et minimum for index på 186 for en parring for at vi kan få vores hvalpe på hvalpesiden, og godt for der er da nogen som parrer med revl og kræt. Resten er noget der er sendt ud i debat, og flot af bestyrelsen, at de ligesom stikker fingeren i jorden ved det, de skal jo høre vores mening og sætter en debat igang om emnet, intet er jo vedtaget. Så prøv dog at sende dem et svar i en sober tone.
Om det hedder område 4, eller omr. Herning, kan da være fuldstændig ligegyldigt, områderne bliver da hverken ringere eller bedre af den grund. Man kan godt nok lave flueknepperi ud af alting, hvis man ikke har noget at gå op i.
Åh ja og så er der lige de der tilskud til agerhøns, og tilskud til at vi kan lave noget for vores nye medlemmer, det var da en fed ide, men ikke når der går børnehave lignende tilstande i det. Hvor herre bevares, fordi et område får tilskud så skal alle have, ellers bliver der for fordeling af kontingent kroner. Ja og hvad så. Hvorfor skulle de rige områder, ikke kunne hjælpe lidt til, med at få de fattige områder op på et bedre niveau.
Hvis der skal være så meget ævl med områdernes penge, så har jeg et forslag til bestyrelsen.... " Nedlæg de fonde i selv har godkendt, saml alle penge ind i hele landet og giv hvert område 5000,- kr. at arbejde med. Hvert år skal alle penge der er over 5000,- i områderne samles ind, de kan så blive fordelt ud i lige store dele til områderne til agerhøns.
Det er fint nok folk snakker sammen om, hvad der sker i klubben, men hvorfor forpeste vores ellers så hyggelige prøver med sure opstød. Skriv dog en mail til bestyrelsen istedet, og hold det udenfor offentlig rum. Mød op på generalforsamlingen og giv jeres besyv med til næste år, og lad os få en god debat.
Smil til verden, og i får et smil igen. Hjælp med at gøre vores klub til en dejlig klub at være i, og lad os arbejde fremad med positive holdninger, selv om det ikke lige er til vores fordel alt sammen. Glædelig jul, og lykkebringende ruhårsår 2011.
Annette Rasmussen
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Tid til at oprette siden: 0.115 sekunder
Leveret af Kunena Forum