Træn din ruhår - mest for mænd 2017

mest-for-maend-2015

Så er der åbnet for tilmelding til ét af årets højdepunkter - weekendkurset "Træn din ruhår - mest for mænd"

Kurset afholdes fra fredag den 7. april til søndag den 9. april. Der er indkvartering på Ølgård Herberg, Hærvejen 11, 7183 Randbøl fredag fra kl. 17.00.
Lørdag og søndag skal der så trænes hund.

Der vil være noget for alle, uanset om man er nybegynder eller øvet, eller om hunden er helt ung eller mere erfaren.

Der vil blive tilbudt træning i følgende discipliner:

JET1
- som træning hvor Dansk Ruhår Klubs nye Jagtegnethedstest, der netop er blevet godkendt af Dansk Kennel Klub, gennemgåes.
– du kan læse mere om testen her

Vand-apportering: 
Begynder: Har brug for hjælp til opstart af vand apportering eller har lidt kendskab hertil
Øvet: Hunden går i vand og kan apportere emner

Schweiss  (På grund af begrænset terræn skal I ikke forvente at få et spor i fuld længde.)
Begynder: har kendskab til schweiss eller har brug for hjælp til at komme igang
Øvet: har deltaget på schweissprøve og vil videre til overnatningsspor

Apportering
Begynder: skal have hjælp til at komme i gang med apporteringstræningen eller hjælp til at løse problemer
Øvet: kan apportere på kommando

Ræve/kanin slæb/apportering
Begynder: har ingen eller lidt kendskab til slæb eller har ikke prøvet at apportere ræv
Øvet: har prøvet slæb før og kan apportere ræv.

Lydighed
Beskriv gerne hvor langt du er med lydighed eller om du har områder, som du gerne vil arbejde med.

Ud over seriøs træning med dygtige instruktører, vil der også være rig mulighed for at hygge sig med god mad og masser af snak. Vi holder amerikansk lotteri lørdag aften, så husk at tage kontanter med.

Inkluderet i prisen er:
Indkvartering på 2 eller 3 mands værelser, træning (1 hund pr. person), middag fredag aften, fuld forplejning lørdag, samt morgenmad og frokost søndag.
Drikkevarer til maden er også inkluderet (dog i begrænset omfang!). Drikkevarer derudover skal I selv medbringe.

Hunde må ikke medtages på værelserne. De må overnatte i bilerne eller hos Annette på Springbjerglund Dyrepension, Hærvejen 20, 7183 Randbøl (Pensionsophold for hundene er gratis).

Det koster kr. 1450 at deltage. Betaling senest den 17. marts til Lisbeth på kontonummer 8114 0008877599 eller via mobilepay 5083 8300
Ved afbud efter den 20. marts tilbageholdes kr. 500 til dækning af udgifter.

Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Dansk Ruhår Klub. Er du ikke allerede medlem (og har du ikke været det tidligere), får du det første års medlemskab til bare 240 kr. Du kan melde dig ind her: http://www.ruhaar.dk/bliv-medlem-dankort 

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen nedenfor.
Der er begrænsning på antal deltagere. "Først-til-mølle"-princippet gælder, men vi skal have din tilmelding senest den 17. marts 2017.

Spørgsmål vedr. weekenden skal ske til Tanja Harbo, th@tanjaharbo.dk, 27624604


COM_REDFORM_No_active_form_found