Efterårsmarkprøve d. 27/8 - 2011

D. 27/8-11 afholdt område Herning efterårsmarkprøve i Vildbjerg. 12 hunde var tilmeldt og fordelt således
at der var 5 unghunde, 4 åben kl. og 3 Vinderkl.
Vi startede dagen hos Ole Friis, som også var terrænleder, han lagde igen lokaler til, så vi kunne starte dagen
med et rundstykke. Henrik Madsen var inviteret som dommer og Annette Rasmussen var Prøveleder.
Efter morgenmad og morgen brifing om dagens forestående begivenhed, kørte vi alle ud i marken.
Lækre terræner med masser af fugle, og lidt harer. De 2 første unghunde blev sluppet og kort efter lettede første
vilde flok på 17 stk. Herligt og de 2 unghunde viste stor jagtlyst ved at forfølge flokken kort, som blev delt i mindre
flokke. De lå så serveret for de næste par hold der kom ud. Nogle var heldige andre mindre heldige, men sådan
er det jo desværre engang imellem.
Stemningen steg på holdet og alle nød synet af fugle på vingerne. Der er ikke noget bedre end at starte dagen med
en flok fugle, det giver kamp gejst.
Omkring middag havde Ole Friis været så genial, at stille en forfriskning i form af øl/ vand i et læhegn, så vi alle fik
slukket tørsten.
Et par timer mere gik, med nye terræner og flere fugle. Og så vidt jeg husker kom vi op på nogle og 40 agerhøns, og
8 - 9 fasaner, og en enkelt hare el. 2. En herlig dag med masser af vildt.
Vi endte igen hos Ole Friis, hvor den medbragte mad blev indtaget, og så skulle dommeren igang med kritik af de
enkelte hunde. Diplomer, glas og pokaler blev delt ud til:
         Børge Thornvig m. Chili blev 1. Vinder i unghundekl.
         Annette Rasmussen m. Raki fik en 3.præmie i unghunde kl.
         Holger B. Hansen m. Sanne bliv. 1 Vinder i åben kl.
         Mogens Jensen m. Cille gik en 2. præmie i åben kl.
         Desværre fik vi ikke uddelt Vinderkl. pokalen.

P.S Billede af det de præmierede hunde på dagen, ligger under Galleri Herning