Hjælp til område Herning

Hej alle ruhårsejere i område Herning.

I forbindelse med årets aktiviteter 2015, mangler vi hjælpere til at varetage nogle opgaver i området. 

Jeg sender en efterlysning ud i området for at se, om der ikke skulle sidde nogen af de 79 der modtager denne nyhedsmail, som har lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde, for at vi kan bevare nogle gode træningstilbud for den ruhårede hønsehund, i vores eget område.

Vi mangler nogle til at sidde i udvalget, og til at tage sig af ræveslæbstræning i midt/vestjylland og til vsa træning i Stauning. Begge aktiviteter er i samarbejde med korthårsklubben midt/vest jylland.

Vi er kun 3 personer tilbage i udvalget, og det er altså for lidt. Så det ender med at vi ikke har nogle aktiviteter i området længere, hvis ingen vil hjælpe til. Vi vil selvfølgelig være behjælpelig med råd og vejledning hvis det skulle være nødvendigt. 

Giv et ring på 27812528, hvis i skulle få lyst til at give en hånd med, så vi kan tage en snak om det.

Med venlig hilsen

Annette Rasmussen

Kontaktperson for "Område Herning"