Lokal markprøve og Foredragsaften

Lokal markprøve, d. 1. marts 2015:

Område Fyn afholdt i år den lokale markprøve på Sanderumgård, Ørnfeldt/Østergård samt omkring Agedrup. Igen i år havde Jan Poulsen skaffet disse fantastiske terræner - tusind tak for det! En stor tak skal samtidig lyde til lodsejere, terrænledere, dommere og hundeførere for en god dag i marken.

Deltagende hunde var fordelt med 10 unghunde og 15 åben klasse-hunde. Virkelig en fornøjelse at se så mange unge hunde - det tegner godt for fremtiden!

John Hansen med Basse var eneste præmierede unghund, og dette med en 1. præmie og dermed blev de pokalvinder.

I åben klasse var der matchning blandt tre 1. præmie-hunde: Poul Richardt Pedersen med Ronja, Jens Esmann med Rita samt Jan Poulsen med Freja. Det blev Jan Poulsen, som fik pokalen med hjem for bedste åben klasse-hund.
Desuden fik Hanne Buhr med Saiga en 2. præmie.

Tillykke til de præmierede hunde.

 

Mvh. Hanne

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Foredragsaften med dyrlæge og kiropraktor Theresa Schumann d. 10 marts 2015:

Theresa holdt et foredrag om kiropraktik på hunde med demonstration af kiropraktik på egne hunde. Det var yderst inspirerende med teori, videosekvenser og praktik samt mulighed for spørgsmål. Jeg er sikker på, at det blev til en "aha-oplevelse" for flere fremmødte! I alt deltog 23 på denne aften - og jeg er sikker på, at vi alle gik hjem en hel del klogere... Og det er da altid en god fornemmelse!

Tak til Theresa for en rigtig fin aften.

 

Mvh. Hanne