Hos ruhåret hønsehund kendes en arvelig sygdom, som viser sig ved, at blodets evne til at koagulere og dermed standse blødninger er stærkt nedsat, fordi de syge hunde mangler en vigtig faktor i koaguleringsmekanismen, den såkaldte von Willebrand-faktor. Det betyder, at selv små og normalt betydningsløse sår kan give livstruende blødning.
Sygdommen nedarves autosomalt recessivt, og nedarvningen følger de simple arvelove, hvilket betyder, at hvis hvalpen modtager det syge gen fra både faderen og moderen, vil den fødes med von Willebrands sygdom, og den vil videregive det syge gen til alt sit afkom.
Hvis en hund derimod kun har modtaget det syge gen fra en af forældrene, vil den være rask bærer af sygdommen, og den vil videregive anlægget for sygdommen til halvdelen af sit afkom.
Hvis to hunde, som begge er raske bærere af sygdommen, parres, vil 25% af afkommet fødes med sygdommen, 50% vil være raske bærere, og 25% af afkommet vil være fri for det syge gen.
En hund, der er arveligt sund, altså ikke bærer det syge gen, vil aldrig kunne videregive det syge gen til sit afkom.
vWD-arvegang
Det er lykkedes at finde genet, der styrer von Willebrand-faktoren, og derfor kan man ved en DNA-test på en blodprøve straks sige, om hunden har sygdommen, om den har det syge gen, altså at den er rask bærer af sygdommen, eller om den er arveligt sund med hensyn til von Willebrands sygdom. Hvis to hunde ved denne test findes arveligt sunde, og disse to hunde parres med hinanden, kan man på baggrund af den ovenfor omtalte arvegang frikende afkommet uden yderligere test.
Spørgsmål og svar
Smitter von Willebrand?
Nej.
von Willebrand er en genetisk lidelse, der spredes gennem avl og under ingen omstændigheder ved smitte.
Kan von Willebrand "springe slægtsled over" og vise sig senere, hvis man bruger fritestede hunde i avlen, der er fra linier eller kuld, hvor von Willebrand er påvist?
Nej.
En hund der er testet fri for von Willebrand, eller hvis forældre begge er fritestede, kan aldrig videregive det defekte gen i avlen.
Er det kun hanner, der får von Willebrand?
Nej.
Både hanner og tæver kan være bærere af gen-defekten, og både hanner og tæver, der er bærere af gen-defekten, giver denne videre i avlen.
Kan jeg se på en hund, om den er bærer af von Willebrand defekten?
Nej.
En anlægsbærer er uden symptomer og kan kun identificeres ved en DNA-test.
Jeg har aldrig hørt om hunde, der blødte i min hunds linier. Kan jeg så ikke gå ud fra, at de er von Willebrand-frie?
Nej.
Selvom en hund ikke har blødningstendenser, kan den være bærer af det defekte gen og videregive dette i avlen.
Hvornår kan en hund blive testet?
En hund kan testes når som helst, fordi det er en gen-analyse og ikke en antistof-undersøgelse, der foretages på blodet. Det betyder, at også helt unge hunde kan testes.