Dansk Ruhår Klub er tilmeldt en aftale, der er indgået mellem DKK og et anerkendt forsikringsselskab om:
•Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring
•Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring
Ad. Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring: Som forening er man forpligtet til at have sine forsikringsforhold i orden. Det skylder man både klubbens medlemmer og dens frivillige hjælpere.
En arbejdsskadeforsikring dækker de skader, som en ”medarbejder” (lønnet eller ulønnet) kan komme ud for, mens han/hun arbejder for klubben f.eks. som lydighedsinstruktør, ringsekretær eller lignende ved et givent arrangement/udstilling/prøve.
En erhvervsansvarsforsikring dækker de skader, som en af klubbens ”medarbejdere” (lønnet eller ulønnet) måtte forvolde på andre mennesker, hunde eller ting.
DKK gør opmærksom på, at arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikringen ikke dækker løsøre.
Eventuel anmeldelse af skade skal ske på følgende måde:
•Kontaktpersonen for området sender en e-mail til kasserer@ruhaar.dk med relevante oplysninger om hændelsen, gerne formuleret sammen med den tilskadekomne/skadevolder:
oHvem er kommet til skade?
oHvori består skaden?
oBeskrivelse af hvordan det skete.
oTidspunktet for hændelsen og hvor uheldet skete.
•Kassereren viderebringer meddelelsen til DKK, der foretager det videre fornødne.
•Bestyrelsen drøfter hændelsen med henblik på at undersøge om bestyrelsen kan tage initiativer for at undgå, at lignende hændelse gentager sig.
Ad. Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring: Der er en forsikringssum på 2 mio. kr. i alt pr. år.
Bestyrelsesansvarsforsikring beskytter medlemmer af en bestyrelse, direktion eller frivillige ledere mod personligt økonomisk ansvar ved erstatningskrav, der rejser sig af deres hverv. Forsikringen dækker sagsomkostninger og erstatningsbeløb, også hvis kravet er ubegrundet.
Eventuelt erstatningskrav vil blive anmeldt af bestyrelsen i Dansk Ruhår Klub.
DKK har valgt ikke at tilbyde ulykkesforsikring.
Der er sket mange ændringer på området for personforsikring. Blandt andet kan en del af forsikringsselskaberne ikke tilbyde gennemsnitspræmie uden at vide, hvilket erhverv den enkelte person har, altså når denne ikke arbejder i klubben. DKK har derfor valgt ikke at tilbyde ulykkesforsikring.
Dansk Ruhår Klub skal derfor anbefale at hvert enkelt medlem tager stilling til, om pågældende tegner en personlig ulykkesforsikring.
c:\users\steen\onedrive\dokumenter\drk\forsikring\forsikring tekst til hjemmesiden.docx