• 

• Martin Sundstrup

  
  

  Nekrolog
  Martin Sundstrup
  16.5. 1941 – 4.2. 2024

  Martin Sundstrup sov stille ind i sit hjem i Vejrumbro primo februar. Efter år med forskellige sygdomme ville kroppen ikke mere… han så at sige mistede pusten.
  
  Martin arbejdede som landmand og senere på Viskum Savværk, hvor han var udsat for en alvorlig arbejdsulykke, som kom til at påvirke ham resten af livet. Han boede i Vejrumbro i nærheden af Nørreådalen hele sit liv. Han og Elsa overtog i 1965 den gamle station og posthus i Vejrumbro – et sted Elsa passer med stor flid den dag i dag. Martins kræfter slog ikke til det seneste årti – men hjemmepleje og Elsa´s omsorg gav ham et godt liv. Sammen fik de børnene Hans og Bodil.
  
  Man kan ikke undgå at tale om jagt og hunde i forbindelse med Martins interesser og aktiviteter – disse ting betød alt for ham. Inspirationen kom fra en gammel nabo, som havde en Ruhåret Hønsehund. Den var Martin meget optaget af. Naboen hjalp ham med at finde hans første Ruhår, som hed Fyr. Han solgte den efter et par år, idet den ikke honorerede Martins krav til eksteriøret. Alle der kendte Martin vil vide, at eksteriøret betød meget for ham.
  
  Herefter gik årene med flere hunde – såvel hanhunde som tæver. Af de der levede op til hans idealer og blev flot præmieret, kan nævnes Misha, Rico, Frammerslevs Hof.
  Hof var en flot repræsentant for racen og en del tæver kom på besøg. Personligt fik jeg glæden af at føre Hof for Martin (Martins arbejdsulykke gjorde, at han ikke kunne gå tilstrækkeligt i marken) - og vi kom sågar til DM… det betød rigtig meget for Martin. Selv deltog Martin tidligere på diverse udstillinger, markprøver, schweissprøver og Vand og Slæb.

  For Martin var det ikke nok at hunden var dygtig, den måtte også være en pryd for øjet. Helst uden for megen tysk blod og for enhver pris ikke sort. Det pointerede han ofte. Udenfor udstillingstiden skulle hunden være soigneret og trimmet, med andre ord, se ordentlig ud. En utrimmet ruhår, som man ofte mødte tidligere, rystede han på hovedet af.

  Martin var meget optaget af schweisshunde og arbejdede sammen med Torben Barkholt og Carsten Batzlaff. Dette førte til starten på schweisshunde arbejdet (register) - i år for 50 år siden.
  Martins bedste schweisshund var Rico og med denne opnåede han at blive tildelt en værdsat nål for 25 positive eftersøgninger, hvilken var et relativt stort antal dengang.
  Martin tog personlig uddannelsen til Schweisshundedommer. Her et minde fra Tolne med en kastestangspokal.
  Martin gik på jagt hele livet – det betød alt for ham. I en lang årrække var han formand for Tange Bjerringbro Jagtforening og stedet vi elskede dengang hed Tange Skovgård. Der har Martin brugt mange timer sammen med jægere og hundefolk fra det midtjyske. Et fællesskab han værdsatte meget højt. Alle vore bestyrelsesmøder gennem en lang årrække kulminerede hvert hos Elsa og Martin. Her var der altid god mad og et herligt humør.
  
  En kop kaffe og rundstykke har gennem de senere år været min livsnerve til Martin (og Elsa) og hvor har vi hygget mange timer på ”stationen”. Nu må vi ta´ kaffen uden din livsledsager Elsa.
  Men når snakken falder på ham – og det vil den naturligvis gøre hele tiden – så mindes vi Martins smittende og hjertelige latter.

  Æret være Martins minde

  Erik P

  
  

• Martin Sundstrup

  
  

  Nekrolog
  Martin Sundstrup
  16.5. 1941 – 4.2. 2024

  Martin Sundstrup sov stille ind i sit hjem i Vejrumbro primo februar. Efter år med forskellige sygdomme ville kroppen ikke mere… han så at sige mistede pusten.
  
  Martin arbejdede som landmand og senere på Viskum Savværk, hvor han var udsat for en alvorlig arbejdsulykke, som kom til at påvirke ham resten af livet. Han boede i Vejrumbro i nærheden af Nørreådalen hele sit liv. Han og Elsa overtog i 1965 den gamle station og posthus i Vejrumbro – et sted Elsa passer med stor flid den dag i dag. Martins kræfter slog ikke til det seneste årti – men hjemmepleje og Elsa´s omsorg gav ham et godt liv. Sammen fik de børnene Hans og Bodil.
  
  Man kan ikke undgå at tale om jagt og hunde i forbindelse med Martins interesser og aktiviteter – disse ting betød alt for ham. Inspirationen kom fra en gammel nabo, som havde en Ruhåret Hønsehund. Den var Martin meget optaget af. Naboen hjalp ham med at finde hans første Ruhår, som hed Fyr. Han solgte den efter et par år, idet den ikke honorerede Martins krav til eksteriøret. Alle der kendte Martin vil vide, at eksteriøret betød meget for ham.
  
  Herefter gik årene med flere hunde – såvel hanhunde som tæver. Af de der levede op til hans idealer og blev flot præmieret, kan nævnes Misha, Rico, Frammerslevs Hof.
  Hof var en flot repræsentant for racen og en del tæver kom på besøg. Personligt fik jeg glæden af at føre Hof for Martin (Martins arbejdsulykke gjorde, at han ikke kunne gå tilstrækkeligt i marken) - og vi kom sågar til DM… det betød rigtig meget for Martin. Selv deltog Martin tidligere på diverse udstillinger, markprøver, schweissprøver og Vand og Slæb.

  For Martin var det ikke nok at hunden var dygtig, den måtte også være en pryd for øjet. Helst uden for megen tysk blod og for enhver pris ikke sort. Det pointerede han ofte. Udenfor udstillingstiden skulle hunden være soigneret og trimmet, med andre ord, se ordentlig ud. En utrimmet ruhår, som man ofte mødte tidligere, rystede han på hovedet af.

  Martin var meget optaget af schweisshunde og arbejdede sammen med Torben Barkholt og Carsten Batzlaff. Dette førte til starten på schweisshunde arbejdet (register) - i år for 50 år siden.
  Martins bedste schweisshund var Rico og med denne opnåede han at blive tildelt en værdsat nål for 25 positive eftersøgninger, hvilken var et relativt stort antal dengang.
  Martin tog personlig uddannelsen til Schweisshundedommer. Her et minde fra Tolne med en kastestangspokal.
  Martin gik på jagt hele livet – det betød alt for ham. I en lang årrække var han formand for Tange Bjerringbro Jagtforening og stedet vi elskede dengang hed Tange Skovgård. Der har Martin brugt mange timer sammen med jægere og hundefolk fra det midtjyske. Et fællesskab han værdsatte meget højt. Alle vore bestyrelsesmøder gennem en lang årrække kulminerede hvert hos Elsa og Martin. Her var der altid god mad og et herligt humør.
  
  En kop kaffe og rundstykke har gennem de senere år været min livsnerve til Martin (og Elsa) og hvor har vi hygget mange timer på ”stationen”. Nu må vi ta´ kaffen uden din livsledsager Elsa.
  Men når snakken falder på ham – og det vil den naturligvis gøre hele tiden – så mindes vi Martins smittende og hjertelige latter.

  Æret være Martins minde

  Erik P

  
  

  

• 

• Villy Christensen

  
  

  Torsdag d 26. oktober, 2023 sov Villy Christensen ind i sit hjem på Gødvad Mælkevej i Silkeborg. For et par år siden fik Villy konstateret kræft og var igennem nogle hårde kemoforløb, men det meste af tiden var han dog frisk nok til at træne lidt hund og have det sjovt. Så sent som for 3 måneder siden hjalp han mig med at sætte en agerhønsevoilere sammen, det gik fint og vi grinte godt sammen og talte om den gode træning vi skulle lave sammen her til efteråret på agerhøns i marken.

  Jeg lærte Villy at kende for snart 7 år siden. Jeg stod med en lille ruhårshvalp og kendte ikke så mange i Silkeborg området, der gjorde ud i træning af stående hunde (Ruhår). Jeg fandt Villy igennem DRK-medlemslisten og vupti, så var vi i gang med træning. Villy tog så venligt imod og på den dejlige ejendom ved Gudenåen, var forholdene perfekte og Villy var meget villig til at øse ud af sin store viden om hundetræning. Villy kunne fortælle mange historier om jagt langs Gudenåen fra hans fødeby Svostrup og hele vejen ind til Resenbro – fasaner, agerhøns og ænder i antal man i dag slet ikke kan fatte (sådan er det jo bare ikke længere, men det har vi kun os selv at takke for).

  Villy har jo gået med og trænet hund (for det meste Ruhår) i nok mere end 60 år. Der var mange aktive hundefolk i Silkeborg/Bording området med lydighedstræning ved Søholt Renseanlæg og marktræning omkring Bording og Kragelund. Sådan er det ikke længere, desværre, men måske vi kan vække lidt af det til live igen – det håber jeg. Det er jeg også sikker på, at Villy gerne have set.

  Hundetræning og jagt hos Villy var altid hyggeligt og lærerigt. Når vi gik i marken, var der altid mange og gode tips til træningen og gode historier fra en svunden tid. Og som afslutning en kop kaffe og en mørk øl (Limfjords Porter Thisted bryghus – en klar Villy favorit) gerne på terrassen hvorfra udsigten over Gudenåen og rørskoven langs åen bød sig velkommen. Når vi nu er ved åen, så var vedligehold af denne, et emne der kunne få Villy’s stemme til at blive mere fast og klar. Nymodens minimums vedligehold som strømrende, begrænset grødeskæring og ingen oprensning (fjerne sandbanker) var absolut ikke den måde Villy mente at åen skulle vedligeholdes - det kan der vist nok i nogen sammenhænge være god fornuft i.

  Når vi nu er ved emnet vedligehold, så var Villy også en helt enorm ildsjæl med at vedligeholde Gødvad Mælkevej (som er en grusvej) han var helt utrættelig med at høvle og plane så vejen holdt sig nogenlunde farbar og det nød alle jo godt af. Villy arbejdede hos Silkeborg kommune i mere end 30 år og de sidste mange år som formand for hele vejholdet, så det at vedligeholde en vej vidste han nok, hvordan man skulle gøre. Og når vi er ved naboer så er historier om vilde grise, løbske heste og vilde hunde så morsomme og vilde at man næsten ikke troede det kunne være sandt, men det er det ganske vist.

  Vi kommer til at savne Villy som en god og venlig jagt- og hundekammerat. De mange gode stunder sammen ved Gudenåen og hyggen og snakken over en øl efter jagt og træning.

  Ære være Villy’s minde.

  Jesper Kjelds

   

  "Den, der lever i sine kæres minde, er ikke død, han er kun langt væk; kun den, der er glemt, er død."

  Emmanuel Kant

• Villy Christensen

  
  

  Torsdag d 26. oktober, 2023 sov Villy Christensen ind i sit hjem på Gødvad Mælkevej i Silkeborg. For et par år siden fik Villy konstateret kræft og var igennem nogle hårde kemoforløb, men det meste af tiden var han dog frisk nok til at træne lidt hund og have det sjovt. Så sent som for 3 måneder siden hjalp han mig med at sætte en agerhønsevoilere sammen, det gik fint og vi grinte godt sammen og talte om den gode træning vi skulle lave sammen her til efteråret på agerhøns i marken.

  Jeg lærte Villy at kende for snart 7 år siden. Jeg stod med en lille ruhårshvalp og kendte ikke så mange i Silkeborg området, der gjorde ud i træning af stående hunde (Ruhår). Jeg fandt Villy igennem DRK-medlemslisten og vupti, så var vi i gang med træning. Villy tog så venligt imod og på den dejlige ejendom ved Gudenåen, var forholdene perfekte og Villy var meget villig til at øse ud af sin store viden om hundetræning. Villy kunne fortælle mange historier om jagt langs Gudenåen fra hans fødeby Svostrup og hele vejen ind til Resenbro – fasaner, agerhøns og ænder i antal man i dag slet ikke kan fatte (sådan er det jo bare ikke længere, men det har vi kun os selv at takke for).

  Villy har jo gået med og trænet hund (for det meste Ruhår) i nok mere end 60 år. Der var mange aktive hundefolk i Silkeborg/Bording området med lydighedstræning ved Søholt Renseanlæg og marktræning omkring Bording og Kragelund. Sådan er det ikke længere, desværre, men måske vi kan vække lidt af det til live igen – det håber jeg. Det er jeg også sikker på, at Villy gerne have set.

  Hundetræning og jagt hos Villy var altid hyggeligt og lærerigt. Når vi gik i marken, var der altid mange og gode tips til træningen og gode historier fra en svunden tid. Og som afslutning en kop kaffe og en mørk øl (Limfjords Porter Thisted bryghus – en klar Villy favorit) gerne på terrassen hvorfra udsigten over Gudenåen og rørskoven langs åen bød sig velkommen. Når vi nu er ved åen, så var vedligehold af denne, et emne der kunne få Villy’s stemme til at blive mere fast og klar. Nymodens minimums vedligehold som strømrende, begrænset grødeskæring og ingen oprensning (fjerne sandbanker) var absolut ikke den måde Villy mente at åen skulle vedligeholdes - det kan der vist nok i nogen sammenhænge være god fornuft i.

  Når vi nu er ved emnet vedligehold, så var Villy også en helt enorm ildsjæl med at vedligeholde Gødvad Mælkevej (som er en grusvej) han var helt utrættelig med at høvle og plane så vejen holdt sig nogenlunde farbar og det nød alle jo godt af. Villy arbejdede hos Silkeborg kommune i mere end 30 år og de sidste mange år som formand for hele vejholdet, så det at vedligeholde en vej vidste han nok, hvordan man skulle gøre. Og når vi er ved naboer så er historier om vilde grise, løbske heste og vilde hunde så morsomme og vilde at man næsten ikke troede det kunne være sandt, men det er det ganske vist.

  Vi kommer til at savne Villy som en god og venlig jagt- og hundekammerat. De mange gode stunder sammen ved Gudenåen og hyggen og snakken over en øl efter jagt og træning.

  Ære være Villy’s minde.

  Jesper Kjelds

   

  "Den, der lever i sine kæres minde, er ikke død, han er kun langt væk; kun den, der er glemt, er død."

  Emmanuel Kant

  

• 

• Jørgen Larsen

  
  

  Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om at vores mangeårige medlem og ven, Jørgen Larsen fra Vinderup, er gået bort i en alder af blot 73 år efter længere tids sygdom.

  Jørgen startede i hundesporten med Gammel Dansk Hønsehund hvorefter han skiftede over til den Ruhårede Hønsehund.
  Det var også der han startede sit virke som markprøve dommer, hvor han var meget vellidt og hans bedømmelser bar altid præg af det positive i hundens arbejde.

  Jørgen har i mange år også arbejdet med hundetræning i den lokale jagtforening, hvor mange hundeejere har nydt godt af Jørgen’s ekspertise og venlige væsen.

  Æret være Jørgen’s minde.

  Claus Dam

• Jørgen Larsen

  
  

  Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om at vores mangeårige medlem og ven, Jørgen Larsen fra Vinderup, er gået bort i en alder af blot 73 år efter længere tids sygdom.

  Jørgen startede i hundesporten med Gammel Dansk Hønsehund hvorefter han skiftede over til den Ruhårede Hønsehund.
  Det var også der han startede sit virke som markprøve dommer, hvor han var meget vellidt og hans bedømmelser bar altid præg af det positive i hundens arbejde.

  Jørgen har i mange år også arbejdet med hundetræning i den lokale jagtforening, hvor mange hundeejere har nydt godt af Jørgen’s ekspertise og venlige væsen.

  Æret være Jørgen’s minde.

  Claus Dam

  

• 

• Knud Måbjerg

  
  

  Den 13. Juni 2023 mistede dansk ruhårsklub et mangeårigt aktivt medlem i Knud Måbjerg.
  For Knud Måbjerg var aktiv i ordets bedste forstand, ingen gik forgæves hos ham, når der var brug for et godt råd, og mangen en nybagt ruhårs ejer har fået et godt råd med på vejen her. Både i marken på markprøver, eller på talrige træningsaftener i både Ruhårsklub og Timring/Vildbjerg jagtforenings regi. 
  Ingen skulle være i tvivl om at det var den Ruhårede hønsehund der stod Knud’s hjerte nær, det ligesom kom med blodet idet Knud’s far Peter Måbjerg jo også var inkarneret Ruhårsmand. En enkelt engelsk setter blev det vist til igennem de mange år. 
  Knud var også aktiv i Ruhårsklubben område Herning, som dommer på diverse prøver (lokale og anerkendte) og som deltager på træningspladsen. Vi har holdt mange gode marktræningsdage på terræner omkring Vildbjerg som Knud så venligt stillede til rådighed for ruhårsfolk (såvel nybegyndere som de gamle garvede) – altid nogle hyggelige stunder.
  Jobbet som markprøvedommer fyldte meget i Knud’s gøren og det blev udført til punkt og prikke, i mange gode år. Han afsluttede sin dommergerning, som ordførende dommer på DRK’s forårsvinderklasse i 2022, i det år han fyldte 70. Udover den store indsats som markprøve dommer var Knud også aktiv som prøveleder startende med forårsprøven Isenvad (senere Egeris) og efterårsprøven i Vildbjerg. Alle prøver rigtigt godt besøgte og populære og ofte med mange præmieringer. Knud havde gennem årene adgang til mange og gode terræner omkring Vildbjerg og han bød altid (under hensyntagen til vildtet) hundefolk velkomne til både træning og prøver.
  Æret være Knud Måbjerg's minde.
  
  
  

• Knud Måbjerg

  
  

  Den 13. Juni 2023 mistede dansk ruhårsklub et mangeårigt aktivt medlem i Knud Måbjerg.
  For Knud Måbjerg var aktiv i ordets bedste forstand, ingen gik forgæves hos ham, når der var brug for et godt råd, og mangen en nybagt ruhårs ejer har fået et godt råd med på vejen her. Både i marken på markprøver, eller på talrige træningsaftener i både Ruhårsklub og Timring/Vildbjerg jagtforenings regi. 
  Ingen skulle være i tvivl om at det var den Ruhårede hønsehund der stod Knud’s hjerte nær, det ligesom kom med blodet idet Knud’s far Peter Måbjerg jo også var inkarneret Ruhårsmand. En enkelt engelsk setter blev det vist til igennem de mange år. 
  Knud var også aktiv i Ruhårsklubben område Herning, som dommer på diverse prøver (lokale og anerkendte) og som deltager på træningspladsen. Vi har holdt mange gode marktræningsdage på terræner omkring Vildbjerg som Knud så venligt stillede til rådighed for ruhårsfolk (såvel nybegyndere som de gamle garvede) – altid nogle hyggelige stunder.
  Jobbet som markprøvedommer fyldte meget i Knud’s gøren og det blev udført til punkt og prikke, i mange gode år. Han afsluttede sin dommergerning, som ordførende dommer på DRK’s forårsvinderklasse i 2022, i det år han fyldte 70. Udover den store indsats som markprøve dommer var Knud også aktiv som prøveleder startende med forårsprøven Isenvad (senere Egeris) og efterårsprøven i Vildbjerg. Alle prøver rigtigt godt besøgte og populære og ofte med mange præmieringer. Knud havde gennem årene adgang til mange og gode terræner omkring Vildbjerg og han bød altid (under hensyntagen til vildtet) hundefolk velkomne til både træning og prøver.
  Æret være Knud Måbjerg's minde.
  
  
  

  

• 

• Leif Daae

  
  

  Mindeord over Leif Daae
  
  
  Mandag d. 20. Juni 2022 sov Leif Daae stille ind, efter kort tids sygdom.
  
  
  Da jeg første gang mødte Leif Daae, var han lige flyttet fra Vissinge og realiseret sin drøm om et landsted på Falster. Jeg havde på det tidspunkt lige fået min første hund og havde mange spørgsmål.
  Leif var jo en hjælpsom mand med stor erfaring, som mange har nydt godt af igennem tiden, inkl. undertegnet, der nærmest kom i mesterlære hos ham. Ud af dette møde opstod et venskab, som mange kunne ønske sig!
  
  
  Leif var altid klar med en hjælpende hånd, hvis der var brug for det eller et godt råd. Vi snakkede sammen hver dag og trænede hund på alle tider af året, tit flere gange om ugen. Sammen drog vi afsted på hundeprøver i det ganske land og på vej hjem i bilen, blev der analyseret og fortalt historier, ja historier kunne han fortælle, altid de samme, en fotografisk hukommelse gjorde, at han havde alle detaljer med.
  
  
  Diana’s sti trådte vi sammen mange gange, småvildtsjagt med stående hund, bukkejagt i Danmark og Sverige, var Leif’s fortrukne, god til at skyde og snu var han, det gav ofte vildt på tasken.
  
  
  Selvom den første hund Leif, som 16-årig, stillede på markprøve var en Setter, så blev det den Ruhårede Hønsehund bla. Max og Bella, han blev mest kendt på. Racen blev herefter hans store passion og gjorde, at Kennel Porsemosen opstod, herfra blev der avlet en masse gode hunde, hvor Leif altid var på jagt efter en stjerne, som kunne føre generne videre. 
  
  
  Leif havde sine meninger, hvordan en Ruhår skulle være eller ikke være. Den robuste, loyale, samarbejdsvillige og effektive jagthund, som kunne finde vildtet på marken og bringe det til sin fører, når det var fældet, var altid Leif’s mål.
  Søget skulle være tilpas i størrelse og effektivt, ”en jetjager har ingen brug for” som han sagde. Standen skulle holdes uanset hvad der skete, avancering og rejsning skulle helst være som en kanonkugle der forlod sit løb, som alle hans hunde mestrede til UG og hvad mange igennem tiden har set.
  
  
  At blive Danmarksmester var hans ambition og helt store mål, og til trods for han deltog på DM og blev placeret mange gange, nåede han desværre aldrig sit mål, men jeg er sikker på mange vil huske ham, for en udpræget god sportsånd og sit altid gode humør.
  Et godt humør, som han bevarede livet igennem, selv de sidste par år, hvor helbredet svigtede og fysiske forandringer fik ham stille og roligt til at forsvinde. Leif mistede til slut stort set talens brug, men der var ind imellem et smil, når jeg besøgte ham.
  
  
  Leif sagde tit igennem årene til mig, at vi skulle gå på jagt sammen til han blev 90 år gammel. Dette løfte overholdt han desværre ikke, men hvis der findes et himmerige, så tænker jeg,  Leif går i en ukrudtsfyldt roemark med en ruhårede hønsehund, hans fars cal. 12 over armen, og venter på mig. Vi ses min ven!
  Æret være Leif Daae’s minde! 
  
  
  René Jørgensen
  

• Leif Daae

  
  

  Mindeord over Leif Daae
  
  
  Mandag d. 20. Juni 2022 sov Leif Daae stille ind, efter kort tids sygdom.
  
  
  Da jeg første gang mødte Leif Daae, var han lige flyttet fra Vissinge og realiseret sin drøm om et landsted på Falster. Jeg havde på det tidspunkt lige fået min første hund og havde mange spørgsmål.
  Leif var jo en hjælpsom mand med stor erfaring, som mange har nydt godt af igennem tiden, inkl. undertegnet, der nærmest kom i mesterlære hos ham. Ud af dette møde opstod et venskab, som mange kunne ønske sig!
  
  
  Leif var altid klar med en hjælpende hånd, hvis der var brug for det eller et godt råd. Vi snakkede sammen hver dag og trænede hund på alle tider af året, tit flere gange om ugen. Sammen drog vi afsted på hundeprøver i det ganske land og på vej hjem i bilen, blev der analyseret og fortalt historier, ja historier kunne han fortælle, altid de samme, en fotografisk hukommelse gjorde, at han havde alle detaljer med.
  
  
  Diana’s sti trådte vi sammen mange gange, småvildtsjagt med stående hund, bukkejagt i Danmark og Sverige, var Leif’s fortrukne, god til at skyde og snu var han, det gav ofte vildt på tasken.
  
  
  Selvom den første hund Leif, som 16-årig, stillede på markprøve var en Setter, så blev det den Ruhårede Hønsehund bla. Max og Bella, han blev mest kendt på. Racen blev herefter hans store passion og gjorde, at Kennel Porsemosen opstod, herfra blev der avlet en masse gode hunde, hvor Leif altid var på jagt efter en stjerne, som kunne føre generne videre. 
  
  
  Leif havde sine meninger, hvordan en Ruhår skulle være eller ikke være. Den robuste, loyale, samarbejdsvillige og effektive jagthund, som kunne finde vildtet på marken og bringe det til sin fører, når det var fældet, var altid Leif’s mål.
  Søget skulle være tilpas i størrelse og effektivt, ”en jetjager har ingen brug for” som han sagde. Standen skulle holdes uanset hvad der skete, avancering og rejsning skulle helst være som en kanonkugle der forlod sit løb, som alle hans hunde mestrede til UG og hvad mange igennem tiden har set.
  
  
  At blive Danmarksmester var hans ambition og helt store mål, og til trods for han deltog på DM og blev placeret mange gange, nåede han desværre aldrig sit mål, men jeg er sikker på mange vil huske ham, for en udpræget god sportsånd og sit altid gode humør.
  Et godt humør, som han bevarede livet igennem, selv de sidste par år, hvor helbredet svigtede og fysiske forandringer fik ham stille og roligt til at forsvinde. Leif mistede til slut stort set talens brug, men der var ind imellem et smil, når jeg besøgte ham.
  
  
  Leif sagde tit igennem årene til mig, at vi skulle gå på jagt sammen til han blev 90 år gammel. Dette løfte overholdt han desværre ikke, men hvis der findes et himmerige, så tænker jeg,  Leif går i en ukrudtsfyldt roemark med en ruhårede hønsehund, hans fars cal. 12 over armen, og venter på mig. Vi ses min ven!
  Æret være Leif Daae’s minde! 
  
  
  René Jørgensen
  

  

Hans Ulsø

Det var med stor sorg, vi i Esbjerg Jagtforening og Ruhårsklubben område Esbjerg, fik meddelesen om, at vores mangeårige medlem Hans Ulsø var sovet ind. 
Med Hans har vi mistet en brav jæger for hvem jagt med hund var en stor selvfølge. Hans var jæger med støver og stående hund, han elskede den gamle form for støverjagt. Som stående hund var den ruhårede hønsehund den foretrukne. Denne interesse gjorde, at han gennem mange år var markprøvedommer og instruktør for foreningerne. 
Vi vil savne ham på vores generalforsamlinger, hvor han altid deltog og ivrigt bidrog med sin store jagtmæssige viden. 
Vores tanker går til familien. 
Æret være Hans Ulsø´s minde


På Esbjerg Jagtforening og Ruhårsklubben Område Esbjergs vegne 
Erik Madsen og Anette Lindhart. 

• 

• Johan Sandersen

  
  

  Lørdag den 21. december 2019 sov Johan Sandersen stille ind efter lang tids sygdom i en alder af kun 64 år. 
  
  Johan Sandersen har hele livet haft stor interesse for naturen, jagten og jagthundene og her især den ruhårede hønsehund, som han har haft mange af gennem livet. En del af dem har han ført på prøver af forskellige arter. Hans store interesse var den komplette jagthund, som skulle kunne det hele, og han har ført flere på Fuldbrugsprøver. Med Birkemosen Marcus opnåede han at få en 1. præmie, og derefter vandt han Fuldbrugsprøvemesterskabet og for ham var det, det største man kunne opnå med en hund. Han har også ført flere hunde på sweis prøver m.m. Johan havde altid veldresserede hunde.
  
  Johan har også ydet et stort arbejde med at arrangere prøver for de stående jagthunde. Han var i en del år prøveleder for DKK's forårsvinderklasse ved Ribe og ligeledes stod han i spidsen for Dansk Ruhår Klubs forårsmarkprøve i flere år.                                             
  
  Hvis man som prøveleder manglede terræn til prøver, kunne man altid regne med, at Johan kunne skaffe de terræner, man skulle bruge, og han var ligeledes tit selv terrænleder. Utallige er de gange, hvor vi har brugt de terræner han og hans jagtkammerater havde til både træning og prøver.
  
  Jagten var også hans store passion. Han har skudt utallige ræve både med riffel og fra grav med hans egne jagtterrier. Igennem mange år har Johan og hans jagtkammerater afholdt nogle fantastiske jagter, hvor det var en ære at få lov til at deltage, og hvor man kunne være helt sikker på at jagten var veltilrettelagt og der var altid godt med vildt. Mange af os husker også de efterfølgende gule ærter. Det kunne godt trække lidt ud, så det blev lidt sent.
  
  Johan har i sit liv gået meget på riffeljagt, hvad man også kan se på hans imponerende samling af jagt trofæer. Han har mange gange været både i Tyskland og Polen. Med gode jagtkammeraters hjælp skød Johan under sit sygdomsforløb både 3 ræve og en stor 10 ender kronhjort og afsluttede derved sit jagtliv på fineste vis. 
  
  Vore tanker går her i den svære tid til Anni og familien.
  
  Ære være Johans minde.
  Ove Nissen Nielsen
  
  
  
  
  
  
  

• Johan Sandersen

  
  

  Lørdag den 21. december 2019 sov Johan Sandersen stille ind efter lang tids sygdom i en alder af kun 64 år. 
  
  Johan Sandersen har hele livet haft stor interesse for naturen, jagten og jagthundene og her især den ruhårede hønsehund, som han har haft mange af gennem livet. En del af dem har han ført på prøver af forskellige arter. Hans store interesse var den komplette jagthund, som skulle kunne det hele, og han har ført flere på Fuldbrugsprøver. Med Birkemosen Marcus opnåede han at få en 1. præmie, og derefter vandt han Fuldbrugsprøvemesterskabet og for ham var det, det største man kunne opnå med en hund. Han har også ført flere hunde på sweis prøver m.m. Johan havde altid veldresserede hunde.
  
  Johan har også ydet et stort arbejde med at arrangere prøver for de stående jagthunde. Han var i en del år prøveleder for DKK's forårsvinderklasse ved Ribe og ligeledes stod han i spidsen for Dansk Ruhår Klubs forårsmarkprøve i flere år.                                             
  
  Hvis man som prøveleder manglede terræn til prøver, kunne man altid regne med, at Johan kunne skaffe de terræner, man skulle bruge, og han var ligeledes tit selv terrænleder. Utallige er de gange, hvor vi har brugt de terræner han og hans jagtkammerater havde til både træning og prøver.
  
  Jagten var også hans store passion. Han har skudt utallige ræve både med riffel og fra grav med hans egne jagtterrier. Igennem mange år har Johan og hans jagtkammerater afholdt nogle fantastiske jagter, hvor det var en ære at få lov til at deltage, og hvor man kunne være helt sikker på at jagten var veltilrettelagt og der var altid godt med vildt. Mange af os husker også de efterfølgende gule ærter. Det kunne godt trække lidt ud, så det blev lidt sent.
  
  Johan har i sit liv gået meget på riffeljagt, hvad man også kan se på hans imponerende samling af jagt trofæer. Han har mange gange været både i Tyskland og Polen. Med gode jagtkammeraters hjælp skød Johan under sit sygdomsforløb både 3 ræve og en stor 10 ender kronhjort og afsluttede derved sit jagtliv på fineste vis. 
  
  Vore tanker går her i den svære tid til Anni og familien.
  
  Ære være Johans minde.
  Ove Nissen Nielsen
  
  
  
  
  
  
  

  

Keld Rasmussen

Lørdag den 26. oktober 2019 døde Keld Rasmussen i en alder af 91 år. 

Keld Rasmussens virke har gennem hele livet været drevet af hans store interesse for naturen, jagten og jagthundene, det var derfor også nærmest en naturlov, at Keld blev uddannet skovfoged. 

Keld nøjedes ikke med at nyde jagtens glæder, nej han levede efter devisen ”du skal yde, før du kan nyde”, derfor var det også en selvfølge for Keld at tilbyde sig i det organisatoriske arbejde. Keld sad i hovedbestyrelsen i Dansk Jagtforening i otte år, desuden var han medlem af og senere mangeårig formand for DJU’s dommerudvalg. Keld var desuden i mange år en meget kompetent schweiss- og markprøvedommer, som i sin bedømmelse altid satte hundens jagtlige egenskaber i højsædet.

Keld var til det sidste ruhårsmand, hvilket han beviste ved som 90-årig at anskaffe sig en ruhårshvalp. Dansk Ruhår Klub havde stor glæde af Kelds kærlighed til Ruhåret hønsehund, idet Keld i 25 år stod som garant for, at klubbens efterårsvinderklasse kunne afvikles på nogle af de bedste terræner, der kunne fremskaffes. Dette sikrede Keld ved sammen med Bodil at yde en kæmpe indsats med pasning af agerhøns og fasaner, hvilket betød, at der gennem forår og sommer ikke var afsat tid til at pleje interessen for jagt. 

Det blev der kompenseret for, ved at Keld og Bodil udenfor den travle sæson tog på spændende og lange jagtrejser til udlandet bl.a. til New Zealand, hvor Keld som næsten 80-årig skød en god kronhjort. 

I september 2018 blev Keld inviteret til klubbens 90 års jubilæumsmiddag, men han måtte melde afbud, fordi han var på hjortejagt i Polen med sin datter Birthe.  

I 1993 modtog Keld HI-nålen i sølv som Dansk Ruhår Klubs påskønnelse af den store indsats for jagthunde i almindelighed og Ruhåret hønsehund i særdeleshed. I Dansk Ruhår Klubs jubilæumsår 2003 blev Keld udnævnt til æresmedlem af klubben, og hvor kunne det ske bedre end ved festmiddagen på Sakskøbing vandrerhjem i forbindelse med DRK’s efterårsvinderklasseprøve.

Med Kelds bortgang har familien mistet et kært overhoved, og jagten og jagthundene har mistet en ildsjæl af de sjældne.

Æret være Kelds minde.

På vegne af Dansk Ruhår Klubs bestyrelse
Flemming Thune-Stephensen

• 

• Sven-Otto Hansen

  
  

  Det var med stor sorg, vi den 15 oktober 2019 modtog beskeden om, at Sven-Otto Hansen, Læsø, var sovet stille ind i sit hjem. Sven-Otto blev 82 år gammel.
  
  
  Sven- Otto har hele sit liv interesseret sig for jagt og jagthunde. De første år var med pointeren, men snart 
  var det den ruhårede hønsehund han kastede alt sin lid til, og lige til hans død var hans interesse stor for 
  vores race.
  
  
  Sven-Otto har altid været meget interesseret i avl. Dette gjorde, at han i en menneskealder har ført klubbens avlsregister med stor ekspertise og grundighed. Det har mange medlemmer igennem de mange år haft stor glæde af, fordi det har givet dem gode forudsætninger for at planlægge deres avl af den ruhårede hønsehund. Mange har også ved personlig kontakt til Sven-Otto fået råd og vejledning om avl.
  
  
  Sven-Otto har altid været aktiv på klubbens generalforsamlinger, i  mange år som en god og myndig dirigent. Men også tit med skarpe, men konstruktive bemærkninger.
  
  
  Sven -Otto var i mange år sekretær på klubbens udstillinger. For selv at blive eksteriørdommer i 1997 og senere dommer for hele gruppe 7. Et hverv han udførte med stor respekt fra udstillerne.
  
  
  Sven-Otto har også været prøveleder mange gange for mark- og schweissprøver på Læsø.
  
  
  Sven- Otto har i mange år været et aktivt bindeled imellem de danske og svenske klubber for den ruhårede hønsehund.
  
  
  For hans store interesse og indsats for den ruhårede hønsehund og  Dansk Ruhår Klub har Sven-Otto  i 1988 modtaget HI nålen i sølv. I 2003 modtog han HI nålen i Guld. I 2010 blev han udnævnt til æresmedlem i klubben. Flotte udmærkelser som var fuldt fortjent.
  
  
  Ved hans død har klubben mistet et medlem med stor viden omkring vores races avl, en viden som ikke kan erstattes.
  
  
  Vores tanker går i denne svære tid til Grethe og familien.
  
  
  Æret være Sven-Otto Hansens minde.
  
  
  På bestyrelsens vegne.
  
  
  Knud V. Jensen
  Valore
  

• Sven-Otto Hansen

  
  

  Det var med stor sorg, vi den 15 oktober 2019 modtog beskeden om, at Sven-Otto Hansen, Læsø, var sovet stille ind i sit hjem. Sven-Otto blev 82 år gammel.
  
  
  Sven- Otto har hele sit liv interesseret sig for jagt og jagthunde. De første år var med pointeren, men snart 
  var det den ruhårede hønsehund han kastede alt sin lid til, og lige til hans død var hans interesse stor for 
  vores race.
  
  
  Sven-Otto har altid været meget interesseret i avl. Dette gjorde, at han i en menneskealder har ført klubbens avlsregister med stor ekspertise og grundighed. Det har mange medlemmer igennem de mange år haft stor glæde af, fordi det har givet dem gode forudsætninger for at planlægge deres avl af den ruhårede hønsehund. Mange har også ved personlig kontakt til Sven-Otto fået råd og vejledning om avl.
  
  
  Sven-Otto har altid været aktiv på klubbens generalforsamlinger, i  mange år som en god og myndig dirigent. Men også tit med skarpe, men konstruktive bemærkninger.
  
  
  Sven -Otto var i mange år sekretær på klubbens udstillinger. For selv at blive eksteriørdommer i 1997 og senere dommer for hele gruppe 7. Et hverv han udførte med stor respekt fra udstillerne.
  
  
  Sven-Otto har også været prøveleder mange gange for mark- og schweissprøver på Læsø.
  
  
  Sven- Otto har i mange år været et aktivt bindeled imellem de danske og svenske klubber for den ruhårede hønsehund.
  
  
  For hans store interesse og indsats for den ruhårede hønsehund og  Dansk Ruhår Klub har Sven-Otto  i 1988 modtaget HI nålen i sølv. I 2003 modtog han HI nålen i Guld. I 2010 blev han udnævnt til æresmedlem i klubben. Flotte udmærkelser som var fuldt fortjent.
  
  
  Ved hans død har klubben mistet et medlem med stor viden omkring vores races avl, en viden som ikke kan erstattes.
  
  
  Vores tanker går i denne svære tid til Grethe og familien.
  
  
  Æret være Sven-Otto Hansens minde.
  
  
  På bestyrelsens vegne.
  
  
  Knud V. Jensen
  Valore
  

  

• 

• Jørgen Roest

  
  
  Vi modtog den 1/10 2019 meddelelse om, at Jørgen Roest var sovet stille ind.
  
  
  Jørgen var altid hjælpsom og havde som regel bemærkninger til måden, vi andre trænede hunde på. Han var altid hurtig med gode råd og lyttede gerne til andre, men gjorde det altid selv, som han ville.
  
  
  Jørgen vil blive savnet heroppe, og vi vil fra området sende vores varmeste tanker til Birte.
  
  
  Jørgens ønske var, at man istedet for blomster, donerede beløbet til Julemærkehjemmet i Hobro
  Jutlander Bank
  Reg: 9336 Konto: 3365748674
  Mærket”Jørgen”
  
  
  Der holdes en afskedceremoni ved Mygdal Kultur og Forsamlingshus søndag den 6/10 2019 kl 1500.
  
  
  Æret være Jørgens minde.
  
  
  På område Vendsyssels vegne
  Bestyrelsen

• Jørgen Roest

  
  
  Vi modtog den 1/10 2019 meddelelse om, at Jørgen Roest var sovet stille ind.
  
  
  Jørgen var altid hjælpsom og havde som regel bemærkninger til måden, vi andre trænede hunde på. Han var altid hurtig med gode råd og lyttede gerne til andre, men gjorde det altid selv, som han ville.
  
  
  Jørgen vil blive savnet heroppe, og vi vil fra området sende vores varmeste tanker til Birte.
  
  
  Jørgens ønske var, at man istedet for blomster, donerede beløbet til Julemærkehjemmet i Hobro
  Jutlander Bank
  Reg: 9336 Konto: 3365748674
  Mærket”Jørgen”
  
  
  Der holdes en afskedceremoni ved Mygdal Kultur og Forsamlingshus søndag den 6/10 2019 kl 1500.
  
  
  Æret være Jørgens minde.
  
  
  På område Vendsyssels vegne
  Bestyrelsen

  

Conni Holmgaard Jakobsen

Eigil Østergaard

Vi har modtaget meddelelse om, at Eigil Østergaard, Ikast, døde den 28. januar 2019.

Æret være hans minde.

Arne Krøy

Bent Clemen Jensen

• 

• Egon Svenstrup

  
  

  Det er med sorg vi har modtaget meddelelse om at vores mangeårige medlem Egon Svenstrup, Løgstør er død 90 år gammel.

  Egon var i mange år medlem af Ruhår Klubben og modtog i 2016 HI-nålen for sit store engagement og arbejde for klubben.

  Igennem årene har han afholdt mange træninger og prøver for hundefolket, specielt var han kendt for ræveslæbsprøven i Uhrhøj. På trods af en relativ høj alder trak han selv de fleste rævespor med stor lyst og energi. Det var aldrig ham, man skulle vente på.

  Avlen stod hans hjerte nær, og Kennel Midtfjord dannede rammen om dette arbejde. Det var tydeligt at Egon havde sine meninger om avl og opdræt. Avlsmaterialet skulle være i orden, og han havde helt styr på, hvilke linjer der ville passe bedst til netop hans tæve.

  Ringede man til Egon en formiddag, kunne man være sikker på, at han enten var i gang med at træne hund eller passe fasaner og agerhøns, han var altid i gang med et eller andet.

  Når man besøgte Else og Egon blev man mødt med en åbenhed og gæstfrihed, så man altid følte sig godt tilpas i deres selskab. Der var altid kaffe på kanden og tid til en god snak om hunde, og hvad der ellers rørte sig i samfundet.

  Vore tanker går til Egon’s efterladte.

  Æret være Egon’s minde.

   

  Kaj Verner Nielsen
  Dansk Ruhår Klub

  10-10-2018

   

   

• Egon Svenstrup

  
  

  Det er med sorg vi har modtaget meddelelse om at vores mangeårige medlem Egon Svenstrup, Løgstør er død 90 år gammel.

  Egon var i mange år medlem af Ruhår Klubben og modtog i 2016 HI-nålen for sit store engagement og arbejde for klubben.

  Igennem årene har han afholdt mange træninger og prøver for hundefolket, specielt var han kendt for ræveslæbsprøven i Uhrhøj. På trods af en relativ høj alder trak han selv de fleste rævespor med stor lyst og energi. Det var aldrig ham, man skulle vente på.

  Avlen stod hans hjerte nær, og Kennel Midtfjord dannede rammen om dette arbejde. Det var tydeligt at Egon havde sine meninger om avl og opdræt. Avlsmaterialet skulle være i orden, og han havde helt styr på, hvilke linjer der ville passe bedst til netop hans tæve.

  Ringede man til Egon en formiddag, kunne man være sikker på, at han enten var i gang med at træne hund eller passe fasaner og agerhøns, han var altid i gang med et eller andet.

  Når man besøgte Else og Egon blev man mødt med en åbenhed og gæstfrihed, så man altid følte sig godt tilpas i deres selskab. Der var altid kaffe på kanden og tid til en god snak om hunde, og hvad der ellers rørte sig i samfundet.

  Vore tanker går til Egon’s efterladte.

  Æret være Egon’s minde.

   

  Kaj Verner Nielsen
  Dansk Ruhår Klub

  10-10-2018

   

   

  

Jørn Lund-Thomsen

Henry Olsen 1931 – 2014