jan 2026
Lokal markprøve søndag den 1/3-2026
Mødetid: 08.00
Mødested: Sindrupvej 14, 7760 Hurup Thy
Tilmelding til Kaj Verner, 27646127 senest den 22/2-2026
Medbring kaffe og madpakke.
Der er pølser når prøven er slut.
jan 2026
Områdemøde Thisted/Holstebro
Fredag den 23/1-2026
På en stormfuld og iskold fredag aften var der mødt 30 personer op til det årlige områdemøde i
Oddense Fritidscenter.
Aftenen startede med spisning, hvor efter Frederik Staun havde et indlæg og de nye prøveregler i unghunde, åben og brugsklasse. Han gennemgik ligeledes det nye pointskema.
Han fortalte og så lidt om ”Rigets tilstand” i DRK.
Derefter havde kontaktmanden en beretning om årets gang 2025. Det var et år med rigtig god tilslutning til vores aktiviteter.
I Holstebro har der været dressur og apporteringstræning med over 20 deltagende hunde. Stor tak til Claus Dam og Jørn Eskesen for deres store arbejde i det område.
Årets højdepunkt blev den lokale markprøve som blev afhold på for os helt ukendt terræn. Det viste sig at der var masser af fugle og alle deltagere havde en fantastisk dag. Det blev aftalt at lodsejerne godt ville lægge terræn til en anerkendt prøve i 2026 (den afholdes den 7/3-).
Der er planlagt mange aktiviteter i 2026. Følg med på hjemmesiden område Thisted/Holstebro. Der vil ligeledes blive udsendt nyhedsmail samt på Facebook.
Derefter var der sædvanen tro kaffe og lotteri med rigtig mange super flotte præmier. Så i den forbindelse skal der lyde en stor tak til vores sponsorer.
Kasseren orienterede om den økonomiske situation, som så fornuftig ud.
Derefter var der valg til områdebestyrelsen (som pt. består af 8 personer) 3 var på valg. Bent Riis-Jensen og Kaj Verner Nielsen blev genvalgt. Peter Sørensen valgte at træde ud og blev erstattet af Kiersten Skød Bech Madsen. Stor tak skal lyde til Peter Sørensen for indsatsen.
Årets pokaler skulle uddeles:
Bedste unghund blev von der Kneibe’s Ibi, E/F Bent Riis-Jensen
Bedste hund på marken blev King, E/F Ib Hermansen
Bedste hund total blev King, E/F Ib Hermansen
jan 2026
Beretning for 2025 – Områdemøde/Lokal generalforsamling d. 21. januar 2026
2025 er overstået – og med lidt bump på vejen – også vel overstået.
Det var et år, som traditionen tro startede med områdemøde/lokal generalforsamling i januar 2025. 23 stemmeberettigede personer var mødt op til hygge, snak og gennemgang af det forgangne år.
Der har været udbudt Forårsmarkprøve, marktræninger (to forår, fem efterår), trimmeaften, hvalpe-/unghundetræning forår/sommer, åben klasse-træning, schweissdag, træning op til SJD apporteringsprøve og hvalpe-/unghundetræning efterår.
Forårsmarkprøven havde deltagelse af to unghunde, hvor Sandra Harris fik 1. pr. og pokal med Aslan samt syv åben klasse-hunde. Her blev det til to 1. pr. og to 2. pr.. Axel Hansen med Tikki vandt pokalen. Tak til dommer Kim B. Rasmussen, terrænleder Jens Esmann og terrængiver Lisbet på Ørnfeldt for at stille jer til rådighed.
Marktræningerne i foråret havde hhv. 9 og 10 deltagere, mens efterårets træninger, hvor kun tre af de fem udbudte træninger blev gennemført, sammenlagt havde 19 deltagere. Tak til dem, der lagde terræn til og Jan og Meik for at være behjælpelige på Ørnfeldt.
Trimmeaften måtte desværre aflyses grundet kun to tilmeldinger! Forholdsvis ringe, men en tendens vi har set tidligere i området…
Hvalpe-/unghundetræning havde i forår/sommer syv deltagere og i efteråret seks deltagere. Det må siges at være fint og samtidig meget vigtigt, at der netop udbydes træning for denne aldersgruppe, da de er grundstenene for videre træninger! Tak til Jens Ole for træning!
Åben klasse-træningen havde i alt 13 deltagende hunde fordelt på to hold. De små hold gør, at der er plads til at hver enkelt får den tid, som er nødvendig for at lykkes. Det er godt for hundene, førerne og ikke mindst trænerne, at der er tid til hver enkelt.
Tak til trænerne Ulrik, Daniel og Jens for at I havde lyst til at tage denne tørn.
Schweissdagen blev afholdt på Ørnfeldt – tak til Lisbet for lån af terræn – og syv deltagere fik en rigtig god dag i skoven. Jens var dagens træner og gav mange fif til hver enkelt. Mange tak for det!
Vi udbød træning to gange op til apporteringsprøven og der deltog 10 hunde på de to dage.
Prøven blev afholdt i juli med syv hunde tilmeldt, hvoraf de seks dukkede op. Alle Ruhår bestod og tre blev udtaget til racedysten d. 27. juli: Pernille Pedersen, Marino Dalsgaard og Per Andersen. Tak til dommer Kim B. Rasmussen for god bedømmelse på dagen. Desværre bestod holdet ikke til dysten, men havde forhåbentlig en god ”hunde-dag” alligevel?
Udover de nævnte aktiviteter, så har 2025 også været Brahetrolleborg Game Fair-år. De tre dage stod der hhv. 6, 7 og 7 personer på Dansk Ruhår Klubs stand. Vi havde rigtig mange besøgende og fik vist vores race frem på bedste vis. Mange tak for engagement og selskab til alle!
En meget stor tak skal lyde til ALLE, som muliggør alle ovennævnte aktiviteter:
Jens Ole, Daniel, Ulrik, Jens, Pernille, Axel, Jan Poulsen og Meik Mortensen. Dertil jer, som stillede op på Brahetrolleborg.
En tak skal også lyde til jer, der har frysere stående, terrængivere, terrænledere, dommere og generelt til folk, der giver en hjælpende hånd.
Og jer, der deltager til aktiviteterne: mange tak! Gode snakke, grin, seriøsitet, dejlige hunde – hvad mere kan man ønske sig!?
Dette var min sidste beretning for Område Fyn. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde på posten som kontaktperson siden oktober 2013. Og som jeg allerede sagde ved generalforsamlingen i januar 2024, så stopper jeg i aften så nye kræfter kan komme til.
Mit håb er, at ”nogen” vil tage over – det fortjener området og det fortjener vores race. Jeg er naturligvis behjælpelig på alle måder, hvis det måtte blive nødvendigt.
Tak for god opbakning gennem årene. Og hvad mon jeg nu skal lave? Svaret er: jeg skal gå med hund...
På Område Fyns vegne –
Hanne Buhr, afgående kontaktperson
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lokal generalforsamling / Områdemøde, onsdag d. 21. januar 2026.
Tidspunkt: kl. 19.00
Sted: Skullerodsholm, Smedestræde 2, 5792 Årslev
Kaffepause
8. Nyt fra Dansk Ruhår Klub v/ formand Jens Toft – nye prøver, SJD, nyt fra DRK, Jens stopper som formand ved næste GF i april 2026, mm.
9. Valg til aktivitetsgruppen. Pernille Pedersen på valg. Modtager ikke genvalg – Jens Toft stillede op og blev valgt
10. Valg til fondsbestyrelse. Svend Hansen modtager ikke genvalg som formand – Niels Sørensen stillede op og blev valgt. Desuden den nye kontaktperson Chano Clausen. Bestyrelsen konstituerer sig senere på året
11. Valg til bestyrelse – kontaktperson. Hanne Buhr på valg. Modtager ikke genvalg.
Chano Clausen stiller op som kandidat, såfremt der er andre, som også melder sig til posten – Chano valgt og fik tilsagn fra flere sider om støtte og hjælp
12. Pokaluddeling til mest vindende ruhår 2025, Område Fyn – Toftebo Gundogs Aksel m/ ejer/fører Per Andersen. I alt 36 point for 2025
13. Lokale aktiviteter. Nye tiltag? Forslag? – ingen forslag eller ønsker om ændringer. Ændringer kommer dog antagelig grundet ny kontaktperson
14. Diverse – flere trænere gav udtryk for at de vil fortsætte i 2026
jan 2026
GPS kursus d 31/5 kl. 10 til ca. 15
Garmin gps kursus ved Jens Christian Stræde.
På kurset vil vi lære hvordan vi bruger vores GPS, så vi alle er istand til at finde, spore vores hund, hvordan vi kobler vores sporing på flere hunde sammen så man kan se nabodriveren på egen modtager. Der ud over vil lære hvordan Gpsén kan bruges til f.eks. hundetræning, schweis m.m.
kurset foregår på Als , adressen oplyses når du er tilmeldt og 1 uge inden kursuset.
Max 20 deltager på holdet, det er først til mølle princip
deltager pris 250 kr. pr. person. Tilmeldingen er først gennemført når man har overført penge på mobilpay 0033PB
Tilmelding er bindende
Ifm. tilmelding skal der sendes en sms til René på tlf. 23256546, hvor du oplyser din Garmin model
jan 2026
sweiss kursus
Vi kan i år tilbyde et lille sweiss kursus med Pia Rex
Vi har fundet terræn i nærheden af Augustenborg
Datoer 14/4 28/4 og 19/5 i tidsrummet 16 til 20, og som man kan se er der rig lejlighed til at træne hjemme imellem hver gang.
Pris pr. deltager er 400 kr.
Max 6 hunde. så først til mølle. (først tilmeldt når der er betalt)
Betaling kun til mobilpay 0033PB husk at skriv Sweis.
Med venlig hilsen
Område Aabenraa
jan 2026
SCHWEISSPRØVE ESBJERG
Lørdag, den 28. marts 2026 kl. 09.30
Mødested: Klubhuset, HC's Auto, Hostrupvej 44, 6710 Esbjerg V.
Dommer: Freddy Jensen
Prøveleder: Lone Jørgensen, Tlf. 2440 7507, mail@karmdal.dk
Der udbydes fortrinsvis 400m / 3 timer. Fortrinsret for Klubbens medlemmer.
Sidste tilmeldingsfrist 20. marts 2026
jan 2026
Schweisstræning 400m / 3 timer!
Kurset starter Fredaf, den 13. februar 2026 kl 12.00 og forløber over følgenge 6 fredage
Fredag, den 13. februar
Fredag, den 20. februar
Fredag, den 27. februar
Fredag, den 6. marts
Fredag, den 13. marts
Fredag, den 20. marts
Kursusledere er vores dygtige stifindere Henning Staal og Bente Thomsen.
Mødested: Klubhuset ved HCs Auto, Hostrupvej 44, 6710 Esbjerg
Kurset henvender sig til alle med lyst til at gå spor.
Kurset vil forløbe således, at man mødes og får hjælp til at lægge sporene. Ruhårsklubben sørger for blod og klove. Når sporene er lagt kører man i klubhuset og får en kop kaffe. Under kaffen vil der blive snakket spor, gode ideer og erfaring udveksles. Derefter er det tilbage i skoven, hvor sporene gåes med kyndig vejledning fra kursuslederne.
Man køber sig ind på det samlede kursus. Én fører til én hund, så den tilmeldte hund og fører har mulighed for at udvikle sig over kursusdagene.
Er du i tvivl om noget, eller er du stødt ind i problemer, så send dine spørgsmål på forhånd, så vi kan få det med i planlægningen.
Pris for hele kurset:
600 kr for medlemmer af Ruhårsklubben
1.000 kr for ikke medlemmer
Max 8 deltagere
Tilmelding til vores kasser Christian på email: woide67@gmail.com eller tlf. 3150 8770.
Betaling på mobilepay til 690773 Du er først tilmeldt, når du har modtaget bekræftelse herpå.
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I RUHÅRKLUBBEN ESBJERG
Du kan melde dig ind i Ruhårsklubben på https://www.ruhaar.dk
jan 2026
jan 2026
jan 2026
I samarbejde med Esbjerg Jagtforening tilbyder vi igen i år:
Begynder apportering
Apporteringstræning for øvede
Vand og slæb træning.
Vi starter onsdag, den 8. april kl 18.30 ved Klubhuset v/HC’s Auto, Hostrupvej 44, 6710 Esbjerg V..
Kurset kører over 10 onsdage.
Tilmelding med oplysning om:
Førers navn og tlf nr
Hundens navn, race og alder
Hvilket niveau, man forventes at være på
Evt medlemsnr af Ruhårsklubben eller Jægerforbundet
sendes til Erik Madsen på email: a.e.madsen@gmail.com eller ring efter kl 13.00 til 20 73 67 03.
Pris for medlemmer af Ruhårsklubben eller Jægerforbundet
Kr. 550,-
Pris for IKKE medlemmer
Kr. 850,-
overføres på mobilepay til 690773 (husk angivelse af “Apporteringstræning”)
Alle er velkommen.
Vi glæder os til at se jer
Medlemsskab af Dansk Ruhår Klub kan købes her: https://www.ruhaar.dk/
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller kommentarer til klubben.
Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.
© 2026 Dansk Ruhår Klub. All rights reserved.
Forsiden
Medlemslogin
Bliv medlem

