Kandidat til formandsposten - offentliggjort d. 11. januar 2026:
Kære alle medlemmer af Dansk Ruhår Klub.
Da jeg startede bestyrelsesarbejdet i DRK, havde jeg ikke forventet at det skulle komme så vidt som, at jeg ville stille op som formand.
Fire år er gået med stort og småt, og jeg synes at vores hold i det store hele fungerer rigtig godt.
Med mit kandidatur er derfor hverken et løfte eller ambition om drastisk revolution og ny linje - tværtimod.
Jeg er glad for den måde vi har besluttet, at arbejde os langsomt men ordentligt hen imod at vi kan tilbyde vores medlemmer en bred skare af jagtrelevante prøver, og gentænker vores branding af de hunde vi alle elsker.
Det agter jeg at fortsætte med.
Vi står som klub overfor en stadig nedgang i medlemstallet, og desværre også den direkte efterspørgsel på vores hunde, sammenlagt med en generel nedgang i jagthundeejere.
Vi har i min optik, i for lang tid avlet og solgt hunde til “den faste skare” af folk, og ikke brugt nok tid på at henvende os til den gængse skare af jægere, samt de kanaler som vi finder dem på.
Bestyrelsen har i den senere tid revideret markedsføringsstrategien, og Kirsten Hansen har virkelig lagt sig i selen for at gøre klubben “lækker” udadtil på sociale medier.
Et arbejde jeg vil arbejde for bliver effektiviseret, således at vi når så langt ud med vores budskaber for relativt få penge.
Og hvad er budskabet?
Hvis vi på nogen måde skal gøre os attraktive som race overfor en “moderne” jæger, og dennes familie, skal vi ud med budskabet om, at det ikke er stor videnskab hverken at have eller træne en ruhåret hønsehund, og at det kan gøres med samme grundprincipper som de hunde de ellers kan vælge imellem - resultatet bliver bare bedre.
Men det forpligter så også. For det betyder, at vi skal avle individer i det smørhul, der trods alt findes, mellem ugidelig og ustyrlig.
Et tiltalende væsen der slår til når det gælder.
Da jeg fik min første hund, var klubben et ganske tumultarisk sted, med megen uenighed og store ord. Det synes jeg vi er kommet godt videre fra, og det er en kurs vi skal holde fast i - ellers er vi ikke tiltalende som forening.
Vores klub og dens aktiviteter skal i min optik bæres frem af de engagerede. Det er så bestyrelsens ansvar at det sker i ordentlighed og i trit med klubbens love.
Det er også bestyrelsens ansvar at tilrettelægge avls- og registerkravene efter hvad bestyrelsen mener repræsenterer vores medlemmers jagtlige behov.
Jeg har en drøm om, at hvert område bliver klædt på, og finder kræfterne til at stille de prøver til rådighed, samt træning hertil, der skal til for at komme i avlsregisteret.
På den måde sikrer vi at de lokale medlemmer har træningsmuligheder til rådighed, til at lave den komplette jagthund.
Det er alt andet lige den bedste reklame.
Og når nu jeg nævner jagt, så bliver en af mine fornemste opgaver, at skabe en klub der i højere grad har en fælles forståelse for at vi går på jagt på vidt forskellige måder - eller om ikke andet, så en fælles forståelse for at vi er forskellige. Ellers taler vi bare forbi hinanden.
Vi bliver - også på lokal basis - nødt til at acceptere, og måske endda omfavne, at der er forskellige ønsker i lokalområderne, for klubben er endnu for skrøbelig til at miste medlemmer der skræmmes væk af “dårlig luft”.
Vi kan ikke være enige om alt, men vi skal respektere hinandens synspunkter, så længe det ikke konflikter med vores fælles mål, nemlig at fremme forståelsen af, at ruhåret hønsehund er den bedste hund til flest jægere - og deres familier.
I skal stemme på mig for kontinuitet, en bred aktivitetsskare og markedsføring på nye måder.
/Frederik Staun
