Er både han og tæve racetypiske og uden væsentlige eksteriørfejl?
Et godt eksteriør er en væsentlig forudsætning for, at den ruhårede hønsehund kan fungere som jægerens alsidige og sikre hjælper på lange jagtdage.
Som eksempler kan nævnes at, udformningen af skelet, muskler og sener har afgørende betydning for hundens bevægelser. Hunden med gode vinkler på for- og bagben bruger, i forhold til hunden med rette vinkler, færre bevægelser til at tilbagelægge samme strækning. Det betyder, at den ikke trættes så hurtigt. Hunden med faste og runde poter får færre poteskader end hunden med løse poter. Det tætte hårlag med god underuld yder beskyttelse mod kulde og rifter, etc.
Udstillinger må derfor ikke betragtes som skønhedskonkurrencer. Der ligger brugsmæssige begrundelser bag udformningen af FCI-standarden for ruhåret hønsehund, som er den der dømmes efter på en udstilling.
DRK anbefaler, at de hunde, der bruges i avlen, har opnået mindst very good på anerkendt udstilling. Så har hunden bevist, at den er typisk for racen og ikke behæftet med graverende fejl, herunder tandmangler og bidfejl.