Der debatteres kraftigt i klubben. Debatten koncentrerer sig om:
En gruppe har ønsket at arrangere tyske prøver i Danmark – det har bestyrelsen ikke ønsket og har i stedet henvist til to danske og godkendte prøver, der matcher de tyske.
Det er tilsyneladende i strid med Verdensforbundets (DD-WV) regler, at klubben hedder Dansk Ruhår Klub, og klubben bør skifte navn – bestyrelsen ønsker ikke at ændre klubbens navn.
En stor del af debatten foregår på de sociale medier, og der er uklarhed om, hvem der gjorde hvad, og om hvad bestyrelsen er villig til. Bestyrelsen har derfor besluttet at offentliggøre alle væsentlige dokumenter i disse sager. De dokumenter, der ikke er offentliggjort her, er dokumenter, hvor der fx indgås aftaler om at mødes. Disse dokumenter kan naturligvis forevises.
Vi har fabrikeret en tidslinje, således at dokumenterne præsenteres i kronologisk orden.
Endelig skal vi tilføje, at bestyrelsen fik tilsendt et link til den underskriftsindsamling, der nævnes i opslaget ”Vær ikke bekymret” af den 13. september 2018 på www.ruhaar.dk. Linket blev sendt af et medlem, der i øvrigt ikke har noget med de to nævnte sager at gøre.