Jeg har mødt et par hundeførere, der er kommet til at tilmelde sig for mange vinderklasser her i efteråret. I "Fælles Markprøve Regler" står:
§ 10. Inden for samme år kan en hund kun starte på én af organisationernes efterårs-vinderprøver (enten en DJ- eller en SJD-prøve). Derudover kan hunden starte på en specialklubs efterårsvinderprøve. Den ovenfor nævnte begrænsning i antal starter gælder ikke for efterårets vinderprøver, som afholdes efter DM.
Altså - før DM: i alt to vinderklasser, hvoraf den ene er en specialklubsprøve. Efter DM er der ingen begrænsning.
Hvis du også er kommet til at tilmelde dig for mange prøver før DM, så skynd dig at melde fra. Får du en placering på den "overskydende" prøve, bliver den taget fra dig - og det ville da være ØV.